Lejrskole / studieture / skolerejser
Bornholm / Nexø

   Pladsens hytter er også velegnede til studieture, skolerejser eller lejrskole til en billig penge.


  Her kan I selv sørge for maden - enten i hytterne eller i vores store familiebygning. Måske er vejret med jer og I kan grille på en af pladsens store terrasser eller ude foran hytterne. Frisk morgenbrød kan købes i kiosken.

  Slut så dagen af med et lille bål helt ude på strandkanten - måske med en lille lun godbid som fx. snobrød, frikadelle, kylling eller pølse. I vil måske hellere have en iskold sodavand, en is eller lidt slik fra kiosken. Mulighederne er mange når man skal på lejrskole - så ring og få et tilbud som passer lige til jer.

  Tæt på campingpladsen - ca. 3-400 meter - ligger der et mindre stenbrud. Egentligt er det ikke helt lukket, da der stadig er brydningsret. Der har dog ikke været aktivitet siden midt 90'erne da Frihedsstøtten i København skulle renoveres. Nu er den fyldt op med grundvand og er blevet til en dejlig badesø. Super klart rent vand som bliver hurtigt varmet op i forsommeren. Selvfølgelig skal man lige tjekke hvor langt ned det varme vand rækker, inden man springer på hovedet eller ud fra klipperne. Billederne herunder er fra 1. uge i juni 2011 hvor vandet var dejligt varmt. En mindre del af søen har meget lavt vanddybde fra 0 til 40 cm hvor mindre børn kan bade - eller man bare kan sidde i det varme vand.

  I vores store familiebygning kan I holde møder, have fællesspisning, lave hyggeaftener, se TV mv. Skulle vejret ikke lige være med jer, er det godt at have et sted hvor man kan samles.

  I har flere muligheder for indkøb. I Nexø ligger der 4 supermarkeder - åben året rundt, alle ugens dage. Netto, Kvickly, Super Spar og Nærkøb.

  Som lejrskole kan I også bestille varer i forvejen i Nexø Familiecampings kiosk og de vil være klar ved ankomsten. Det er også muligt at få tilberedt større mængder mad fx kyllingestykker, frikadeller, kartofler mm. i kioskens køkken så det meste står klar når I kommer hjem fra en udflugt.

  Lad jer ikke slå ud af campingpladsens åbningstider. Ønsker i at holde lejrskole i ugerne op til eller lige efter den normale åbningsperiode kan vi altid snakke om det. Det er kun et spørgsmål hvor mange I er....  Forvent dog ikke alt for tidligt i april pga. frosten som kan ødelægge vandrørene i hytterne.

  Som agent til Christiansøfarten kan man reservere lejrskole-billetter hos Nexø Familiecamping til Christiansø. Den nærmeste havn til overfart er i Gudhjem. Der går bus (BAT) lige ud for Nexø Familiecamping. BAT har levet en kraftig omlægning af ruter, køreplaner mv. sensommeren 2010.

  Der går flere buslinjer fra Rønne Havn og til Nexø. 2 af buslinierne (linje 3 og 5) holder lige ud for pladsen (hele året). 2 buslinjer (linje 7 og 8) holder ligeledes uden for pladsen, men har begrænset køreplan udenfor højsæsonen. I vinterhalvåret kører den slet ikke! 1 buslinje (linje 6) standser hele året få hundrede meter fra pladsen (ved Jernbanemuseet, 2 busstop fra campingpladsen). Sådan var det i år 2011 - men hold lige øje med BAT's ruteplaner hver sæson. Man kan stort set komme til hele øen med BAT. Se evt. BAT - Bornholms Amts Trafikselskabs - hjemmeside BAT 

  Alt på Bornholm kan ses sikkert på cykel - og det er rart når man er på lejrskole. Bornholm er et af de steder i Danmark med flest cykelstier. Bl. a. er de gamle togbaner lavet om til cykelstier. Det er også muligt at leje cykler på Nexø Familiecamping. Bestil i god tid og vi sørger for at cyklerne står klar på pladsen.

    Selvfølgelig kan Bornholms seværdigheder ses med turistbusser. Her er mange selskaber og med hver deres tilbud.

Tilbage til hovedmenu...