|
|

Nyd Deres ferie på denne rolige og fredfyldte campingplads - Bornholms smukkest beliggende campingplads..!
|
Naturgrund med få løv- og nåletræer. Ellers helt åben terræn med frit udsyn til havet.
|
Bo direkte ved Østersøen. Gå direkte i havet mellem de store sten, 400-500 meter fra bademulighed i Østersøen (Halleklipperne), 200-300 meter fra "Søbad" i tidligere stenbrud eller 3 km. syd for Nexø fra sandstrand. |
|
|
Ved Halleklipperne kan De bade og svømme rundt mellem de afrundede skær. De mindste skal dog have hjælp af voksne. Spring lige ud i Østersøen fra klipperne eller badevippe. Der er trapper så man nemt kan komme op igen.
Masser af store "gryder" i klipperne - her kan familien og soldyrkere finde plads i læ, og nyde varmen fra solen og klipperne.
|
| Ved Nexø
Familiecamping er en lille badebro. Her er der mulighed
for at bade eller fiske.
Få hundrede meter fra pladsen ligger to tidligere stenbrud. Det mindste benyttes som badesø som bliver varmt tidligt på sæsonen. Halvdelen er 30-100 cm dybt - resten meget dybt. Men man skal bade under opsyn - vandet er stillestående. Umiddelbart syd for Nexø begynder sandstranden. 3 km syd for Nexø ligger badebyen Balka med en meget børnevenlig strand. |
|
|
Direkte ved Østersøen og Stenbrudssøen i udkanten af Nexø by, ligger denne dejlige campingplads, og som campist har De alle faciliteter på Nexø Familiecamping til deres rådighed. Oplev en lun sommeraften på udsigtsterrassen, og De vil forstå, hvorfor så mange af vore gæster kommer igen.
|
Her forefindes bl. a. en dejlig stor køkkenbygning med opholdsstue med stort farve-tv, mønttelefon, fælles grill- og bålpladser, røgeovn og flere hyggelige terrasser. Hertil en kiosk. Frisk morgenbrød, 5-7 forskellige aviser (fra medio juni) og NFC modtager gerne aviskuponer.
|
|
|
Derudover er der 15 velindrettede campinghytter. 10 stk. med 6 sovepladser og toilet (kat. 4b) og 5 stk. med 4 sovepladser - uden toilet (kat. 3). Flere af hytterne ligger få meter fra Østersøen. Medbring selv sengelinned, håndklæde og viskestykke eller lej det hos os.
|
På campingpladsen findes desuden meget flotte og særdeles velordnede toilet- og badeforhold med separat handicaprum, Combirum, store saunaer, puslerum og vaskeri.
|
|
|
Børnene har mulighed for at boltre sig på pladsens spændende legeplads. Til alle børn og barnlige sjæle har vi dart, petanque, vikingespil, bordtennis, fodboldspil* og en 12 hullers billardgolf-bane*. * mod betaling
|
Nexø Familiecamping ligger tæt ved centrum af Bornholms 2. største by, og alligevel væk fra byens støj. Ud til Østersøen og Stenbrudssøen tæt ved hav, skov og eng. Gå ind til Nexøs mange forretninger. Slentre rundt i den gamle bydels snævre gader, og nyd til sidst en god middag med udsigt ud over havnen og Østersøen. Fiskeriet er stadig vigtigt for Nexø og med flere forbindelser til Polen, er der altid noget at se på.
|
|
|
Nexø lukker ikke. Her er turister altid velkomne også uden for højsæsonen. Vidste De at sensommeren og efteråret er varmere her end resten af Danmark pga. det varme vand rundt om Bornholm. Og det er ikke uden grund at Bornholm kaldes solskinsøen.
|
Er man sports- eller lystfisker er pladsen særdeles velegnet. Langs kysten direkte fra pladsen, kan man bl. a. fange havørred, hornfisk og med lidt held fladfisk. Som nabo ligger det gamle Nexø stenbrud. Det er nu omdannet til en stor sø, Put-and-Take fiskesø. Her fanges bl. a. regnbueørred, sandart, ål, aborre, skaller, suder mv. Fiskekort samt fiskegrej kan købes og fiskestænger kan enten købes eller lejes i kiosken. Konkurrence hver sommer.
|
|
|
Stenbrudssøen er Bornholms største Put and Take fiskevand og ligger ved Nexø Familiecamping. Søen er på 17.500 m2 og med varierende dybder - op til 18 m. Søen er det tidligere Nexø sandstensbrud og ligger helt ud til Østersøen. Dette bevirker at saltindholdet - som ikke er særlig højt - er der samme som i havet. Det giver meget gunstige forhold for fiskene. Stenbrudssøen ligger i et naturskønt område hvor hele familien er velkommen - også selv om alle ikke deltager i fiskeriet. I den nordlige ende kan der fiskes gratis. Få hundrede meter fra søen ligger Halleklipperne.
|
Mindre end 1 km fra pladsen ligger Nexø havn med 3 km kajplads hvor der fiskes fra havnens moler. Vil man med kutter ud og fiske er der flere muligheder på Bornholm. Trolling er også en mulighed men her udlejes bådene ofte med føre.
|
|
|
Som nabo til Nexø Familiecamping ligger Nexø gamle røgeri. Gå ind og oplev et af de få tilbageværende traditionelle røgerier. Kan man selv, er campingpladsens store røgeovn til fri afbenyttelse.
|
Bestil et campingpas online. Undgå en masse papirarbejde når de ankommer til Nexø Familiecamping, en anden campingplads eller skal til udlandet. Bestil et camping online i god tid før De skal rejse. Som beboer på en campingplads skal De være i besiddelse af et gyldigt campingpas. Campingpas (Camping Card Scandinavia) udstedes gerne ved Deres ankomst til Nexø Familiecamping - men regn med op til 15 minutters papirarbejde. De bedes ligeledes medbringe et sygesikringkort. Bemærk venligst at campingpasset, som De deponerer hos lejrchefen, skal sikre, at alle gæster er registreret. Derfor skal gæster, som lejer hytter, campingvogne, telte og lign. også have campingpas. Alle gyldige campingpas kan benyttes på Nexø Familiecamping.
|
Tryk på nedenstående billede - udfyld blanketten
|
|
Pladsen har samarbejde med DCU og giver rabat til medlemmerne.
|
|
En ferie til Bornholm i højsæsonen er ikke altid en billig fornøjelse. Og ofte skal den planlægges lang tid i forvejen hvis man vil have de attraktive færgebilletter og -tider. Måske skulle der overvejes en rejseforsikring så man er dækket godt ind hvis noget uventet skulle ske.
|
|
|
Gode busforbindelser fra Rønne Havn til Nexø Familiecamping (Linje 6). Flere buslinjer fra Rønne Havn til Nexø centrum - 1 km fra pladsen (Linje 5, 6 og 7). Linje 7 køre videre gennem Nexø og holder 500 m fra pladsen ved Jernbanemuseet. Buslinjer fra Nexø til fx Rønne, Lufthavnen, Åkirkeby (Natur Bornholm), Dueodde, Snogebæk, Balka Strand, Almindingen, Paradisbakkerne (Rokkestenen), Brændegårdshaven / Joboland, Svaneke, Gudhjem (Christiansø), Allinge-Sandvig (Christiansø - hurtigbåd), Hammershus. |
| Mulighed for at leje cykler fra Nexø Familiecamping. |
|
|
Hund er tilladt på Nexø Familiecamping - men kun i kort snor. Der er masser af plads omkring Stenbrudssøerne hvor hunde kan luftes. |